CELLE

Holbæks venskabsby Celle byder på bindingsværksidyl og det imponerende slot, hvor danske Dronning Caroline Mathilde boede.

Antal dage: 5 dage
Hotel: Intercity Hotel Celle

AfrejsedatoerPris pr. person
Mandag d. 22. maj
Pris fra 4.995,-
Bestil

REJSEPLAN

1 dag: Hamborg

Vi sætter kurs mod Tyskland, og via færgeoverfarten Rødby-Puttgarden er vi snart i Hamborg. Fra bussen får vi et glimt af Europas tredjestørste havn, som er rygraden i byens økonomi.

Efter frokost fortsætter vi turen til Celle, og befinder os i området af den gamle “Saltvej”. Området mellem Lübeck og Lüneburg var i middelalderen en af de vigtigste handelsveje, på grund af den store mængde salt som blev fundet under Lüneburg Heide, og fragtet her. Saltet var af så høj kvalitet, at det hurtigt blev en kilde til stor rigdom for hele området.

Vel fremme i Celle indlogeres vi på IntercityHotel, beliggende lige over for den historiske bymidte. Hotellet har moderne værelser, gratis wi-fi og elevator.

Om aftenen spiser vi fælles middag på en nærliggende restaurant.

2 dag: Byrundtur og slottet

Celle har en smuk gammel bymidte, med hundredvis af smukt dekorerede bindingsværkshuse, og et hyggeligt gågadeareal.

Med dansktalende lokalguide går vi en byrundtur, oplever den smukke bykerne, og får en introduktion til byens lange historie.

På slottet hører vi om forbindelsen til det engelske kongehus, og historien om danske Dronning Caroline Mathilde. Efter en dramatisk kærlighedsaffære med sin mands livlæge, Struensee, blev Caroline Mathilde landsforvist til Celle. Her boede hun på slottet, til hun døde af en voldsom febersygdom, blot 23 år gammel.

Efter byrundturen og besøg på slottet, er resten af dagen til fri disposition. Rejselederen kommer gerne med forslag til gode frokost- og middagsrestauranter.

3 dag: Goslar

I dag besøger vi Harzens hovedby, Goslar.

I de smalle brostensbelagte gader, og ved synet af de mange smukke bindingsværkshuse, fornemmer man fortidens rigdom, som skyldes sølvminen Rammelsberg, i byens udkant.

Her fra blev der i mere end 1000 år udvundet sølv, bly, kobber og andre metaller.

I bussen, og til fods, får vi en byrundtur, og kommer bl.a. til Markedspladsen og den gamle bydel, som længe har været optaget på UNESCO’s liste over verdensarv.

Tilbage i Celle, spiser vi fælles middag i “Rådhuskælderen”. Der Ratskeller har, med sine høje hvælvinger og mørke træpaneler, til huse under Celles historiske Rådhus, og er Niedersachsens ældste restaurant.

4 dag: En dag på Savannen

Serengeti Park er Europas største Safaripark, og hjem for over 1500 fritgående vilde dyr.

Her er man særligt opmærksomme på opdræt og bevarelse af mange truede dyrearter. På en Safaritur igennem parken, kan vi bl.a. iagttage tigre, løver, giraffer, kameler og zebraer på tæt hold. I Elfenbensdalen kan man besøge en flok afrikanske elefanter, der er Tysklands største elefantavl. I Junglen kan man opleve over 200 aber i et helt nyt u-indhegnet område, besøge de hvide løver og meget mere.

Igen i aften spiser vi fælles middag på en restaurant nær hotellet.

5 dag: Lübeck og hjemrejse

Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører mod nord.

På hjemturen besøger vi Hansestaden Lübeck, som er optaget på UNESCO’s fornemme liste over “verdenskulturværdier”.

Lübeck er en by med mange seværdigheder; Holstentor, Marien-Kirche, Domkirken, Heiligen Geist-hospitalet, Rådhuset, Niederegger Mardipan hus og meget mere.

Vi spiser en lækker frokost i Lübeck, inden vi fortsætter mod Danmark.

INFORMATION

MED I PRISEN
4 x overnatning i delt dobbeltværelse
4 x morgenmad
3 x middag (1., 3. og 4. aften)
3 x frokost (1., 4. og 5. dag)
Byrundtur med dansktalende lokalguide i Celle
Entré og rundvisning på slottet i Celle
Besøg og byrundtur i Goslar
Entré og Safari-tur i Serengeti Park
Besøg i Lübeck
Rejseleder Ingo Guth
Kørsel i 4-stjernet turistbus

TILLÆG
Tillæg eneværelse: 550,-

BEMÆRK
Ændringer i rækkefølgen af udflugter kan forekomme.

Husk pas.


Opsamling
Nykøbing sj.
kl. 05:05
Vig st.
kl. 05:20
Asnæs
kl. 05:35
Fårevejle
kl. 05:45
Svinninge
kl. 05:55
Holbæk
kl. 06:15
Ringsted
kl. 06:45
Roskilde
kl. 05:40
Høje Tåstrup st.
kl. 06:00
København
kl. 06:30
Ølby
kl. 06:50
Rønnede
kl. 07:15
HAFNIA REJSER HOLBÆK APS

K. P. Danøsvej 2|4300 Holbæk
Telefon: 59 43 11 41
hafnia-rejser@hafnia-rejser.dk

Bank: Sparekassen Sjælland
Reg.nr.: 0520 Kontonr.: 2021035

CVR-nr.: 19 04 34 01

REJSEGARANTIFONDEN

Hafnia Rejser er medlem af Rejsegarantifonden og medlem af Danmarks Rejsebureau Forening.

ÅBNINGSTIDER

Mandag til fredag: 9.00 - 15.00
Lørdag og søndag: Lukket

DOWNLOAD KATALOG

Hafnia Rejser sommer 2022


Til top

© Copyright – All rights reserved.