Danmarks ferieparadis byder på alt, man kan ønske sig – varieret natur med smukke sandstrande, stejle klippeskrænter og en fascinerende historie.

Inkl. stort kagebord hos Fru Petersen og vinsmagning/rundvisning på vingården Lille Gadegård.

Antal dage: 4 dage
Hotel: Hotel Abildgaard

Afrejsedatoer Pris pr. person
Søndag d. 07. juni Pris 3.695,- BESTIL

Rejseplan

  1. dag: Kagebord hos Fru Petersen og Hotel Abildgård

Rejsen går via Øresundsbroen til Ystad, hvorfra vi sejler til Rønne.

Ved ankomst til solskinsøen kører vi til Fru Petersens Café i Østermarie, hvor det store kagebord venter. Caféen har til huse i en gammel kirkeskole og er indrettet i nostalgisk klunkehjems-stil. Lagkage, frugttærter og mange andre lækkerier står klar, sammen med kaffe og varm chokolade. Et dejligt første møde med vores ferie-ø.

Herefter går rejsen nordpå, hvor vi indlogeres på Hotel Abildgaard i Sandkås, få meter fra hav, sand og de smukke nordbornholmske klippepartier. Her er restaurant med fantastisk udsigt over Østersøen, udendørs opvarmet pool og hyggelig terrasse. Alle værelser har tv, wifi og bad/toilet. Kaffe, te og juice ad libitum hele dagen på hotellet. Om aftenen serveres stor aftenbuffet med varierende tema, inklusive øl, vand og husets vine.

  1. dag: Hammershus, Østerlars Rundkirke og Gudhjem

Vi tager hul på en dag med historisk tema.

Vi besøger Nordeuropas største borgruin, Hammershus, som er et imponerende bygningsværk. Her kan man spadsere rundt mellem de gamle mure og fornemme fortidens drabelige kampe og føle med fæstningens fanger. Kong Christian d.4.s datter, Leonora Christine, sad fængslet her sammen med sin mand Corfitz Ulfeldt efter en dom for landsforræderi. Deres forsøg på at flygte ned ad de stejle klipper mislykkedes.

Herefter ser vi den smukke Opalsø som er omgivet af klippeskrænter, og derefter den helt specielle Hammer Havn. På vores videre færd kommer vi forbi et af øens vartegn – Østerlars Rundkirke, som er den ældste og største af Bornholms fire rundkirker. Videre til kystbyen Gudhjem, med de små huse og røde tage, som kravler op ad fjeldet. Hyggelige butikker med glaskunst og skønne restauranter præger bybilledet i Bornholms bjergby.

Aftenbuffet på hotellet.

  1. dag: Dueodde, Nexø og Rytterknægten

Dagen starter med en udflugt til den sydlige del af Bornholm.

Med guide besøger vi først Dueodde, der ligger som Bornholms sydligste punkt med smukke sandstrande.

Vi fortsætter mod Nexø med sine velholdte huse og videre til Svaneke, hvor der vil være tid på egen hånd til frokost og til at se nærmere på denne hyggelige by.

Derefter via Almindingen og øens højeste punkt, Rytterknægten, retur til hotellet og vores aftenbuffet.

  1. dag: Kræmmerhuset og vingård

Morgenmad på hotellet. Midt på øen finder vi Kræmmerhuset – en kunsthåndværkbutik i skønne omgivelser ude på landet. Her kan købes keramik, tekstiler, honning og meget mere ved den gamle højskole, som er omkranset af en smuk besøgshave med stensætninger, dam, og staudebede.

Herfra videre til Vingården Lille Gadegård. Vinbonden viser rundt i vineriet og vingården, mens han fortæller historier fra gården på et hurtigt klingende bornholmsk. 38 minutter beregner han rundvisningen til! Herefter vinsmagning og frokost.

Vi kører til øens hovedby, Rønne, hvor vi har lidt tid på egen hånd, inden vi midt på eftermiddagen sejler retur til Ystad. Via Øresundsbroen til Sjælland.

Hjemkomst først på aftenen.

 

Er du glad for at rejse i Danmark, har vi også rejser til f.eks. Skagen.

 

SAMSUNG
ipp
Hyggelig busrejse til Bornholm
ipp
Østerlars_Rundkirke

Information

Med i prisen

3 x overnatning i delt dobbeltværelse
3 x morgenmad
3 x aftenbuffet
Husets vin, øl og vand til aftensmåltiderne, kl. 18-21
Ø-rundture med lokalguide
Stort kagebord m. kaffe
Besøg på vingård med frokost
4-stjernet turistbus

TILLÆG

Tillæg eneværelse: 600,-
Afbestillingsforsikring: 222,-

BEMÆRK

Ændringer af rækkefølgen af udflugter kan forekomme.

Husk pas til identifikation i Sverige.

Opsamling
Højby kl. 07:20
Nykøbing Sj. kl. 07:30
Vig St. kl. 07:45
Asnæs kl. 08:00
Fårevejle kl. 08:10
Svinninge kl. 08:20
Holbæk kl. 08:40
Roskilde kl. 09:10
 København, Sjælør st.  kl. 09:40