Romantisk sejltur på Odense å, med Zoo på begge sider af båden, til det historiske område Fruens Bøge og den berømte æggekage på Carlslund. Herefter et nostalgisk tilbageblik i Den Fynske Landsby.

Afrejsedato Pris pr. person
Torsdag d. 12. august Pris 945,- Bestil

Turen

Med bussen kører vi ind midt i Odense, hvor vi skifter fra bus til båd og sejler den idylliske tur ad de odenseanske vandveje. Nyd den afslappede sommerstemning, når båden roligt glider frem gennem det maleriske natursceneri omkring os, her på Odenses grønne åre. Træernes grene rækker ind over vandet, og vi sejler lige igennem Zoologisk Have og under havens broer. Omkring os passeres vi stille af åens svaner, kajakker og vandcykler.

Vi stiger af båden ved Erik Bøghs Sti og går ca. 10 minutter ad det slyngede stisystem, gennem den smukkeste bøgeskov til restaurant Carlslund.
Her i Fruens Bøge Skov tog Odenses finere borgerskab på skovture tilbage i 1800-tallet, og stedet var i en årrække forbeholdt disse folk til forlystelser og dansant. Af lystskovens tidligere fem traktørsteder findes i dag kun det stråtækte bindingsværkshus, Carlslund.
Her nyder vi restaurantens specialitet – æggekage med flæsk og bacon, purløg, sennep og rugbrød.

Herfra kører bussen os den korte strækning, til Den Fynske Landsby. På Frilandsmuseet kommer vi tilbage til et 1800-tals bymiljø, som det ville have set ud på H.C. Andersens tid. Gå på opdagelse ved gadekæret, i præstegården og vandmøllen, samt i mange af Fyns så karakteristiske bindingsværkshuse med blomstrende haver og husdyr.
Ophold på ca. 2 timer, inden hjemkørsel til Sjælland.

Hjemkomst: 17:00-19:45.

 

Har du interesse i frilandsmuseer, kan vi også anbefale turen til Sommer i den gamle by i Aarhus.
Synes du derimod det er hyggeligt at komme på en smuk sejltur, kan vores tur til Lyngby sø og Mølleåen med tid på Bakken eller Sankt Hans aften i Sorø anbefales.

DSC_0120-mf

DSC_0130_dp
DSC_0049dp-2

DSC_0066dp

Information

Med i prisen

Sejltur på Odense å
Æggekage på Restaurant Carlslund
Entré til Den Fynske Landsby
Buskørsel i 4-stjernet turistbus
Opsamling
Højby kl. 07:25
Nykøbing Sj. kl. 07:35
Vig kl. 07:50
Asnæs kl. 08:05
Fårevejle kl. 08:15
Svinninge kl. 08:25
Holbæk kl. 08:45
Ugerløse kl. 09:05
Sorø kl. 09:20
Korsør kl. 09:45