Via Storebæltsbroerne kører vi til Odense og Boulevardkroen, hvor man venter os med stedets stolthed, æggekage med flæsk.
Boulevardkroen har eksisteret i mere end 100 år.
Gamle historier fortæller, at de faste kunder var udstyret med en nøgle til beværtningen, og dermed forsynede sig selv med dram og pils, når her var lukket om søndagen. Således kom kromanden flere gange i bekneb, når karbonaderne til næste dags planlagte arrangement var fortæret midt i højtiden. Sorg blev dog hurtigt vendt til glæde, når man kunne konstatere, at penge for det svundne altid lå i cigarkassen.
Efter frokost kører vi den lille tur til Kvægtorvet i Odense.
Indtil 1987 var bygningerne hjemsted for fynske landbokredses handel med grise og kreaturer.
I dag huser bygningerne Danmarks anden landsdækkende TV-station, TV2.
Vi får et spændende indblik i husets historie, programplanlægning, seertal mv.
I løbet af rundturen kommer vi forbi det store aktualitetsstudie hvor fra her, blandt andet, sendes større sportsudsendelser.
Vi ser også det store nyhedsstudie udefra og får et indblik i hvordan her, døgnet rundt, arbejdes på nyhedsformidlingen.
Hjemkomst kl. 19:00 – 21:00.