Forestillingen “Hele Danmarks Grethe”, er historien om en af vores mest afholdte kunstnere.
Vi husker Grethe Sønck som smilende, slagfærdig, sjov og med en sangstemme der mestrede både jazz, popmusik og revy.
I 80’ernes “Gæt og Grimasser” måtte hun igen og igen, med usvigelig sikkerhed, ned på alle fire og kravle rundt på gulvet, og altid med overskud, varme og venlighed.
At alt dog ikke var lutter lykke og idyl, lagde hun ikke skjul på.
Ægteskabet med Sejr Volmer-Sørensen var stormfuldt. Han blev hendes skæbne, og fik stor indflydelse på hendes karriere. På godt og ondt.
Forestillingen er spækket med masser af Grethes mange hits: “Tak for alle kyssene”, “Jeg tror på sommeren” og mon ikke også vi får hendes første store musikalske succes om den svigefulde Klaus Jørgen, som er rejst til det store Amerika og “Lille mig” der går på gården og venter.
Forestillingen spilles på Folketeatrets hyggelige turnescene, Hvidkildevej.
På hjemturen serveres en sandwich og en øl/vand i bussen.
Hjemkomst kl. 18:00 – 20:30