Turen går til Skælskør hvor vi, lige uden for byen, finder Borreby Gods, en af Danmarks smukkeste Herreborge, med skydeskår og skoldehuller, og omgivet af dobbelt voldgrav. Godset som emmer af historie, har været i Castenschiold familiens eje siden 1783, og drives i dag primært som landbrugsvirksomhed. Siden 2012 har godset ligeledes været et kulturelt samlingspunkt, med teater i stedets mægtigste lade.
Ved ankomst til Borreby, tages vi imod af skuespillerne fra dagens festlige høstfestshow. I den store teatersal, som er pyntet flot op til høstfest, starter vi med en lækker høstplatte.
Herefter er det om at holde på stråhatten og nyde showet, når de festlige karakterer bevæger sig på scenen, fra scenen og ud blandt publikum.
Helt i Morten Korchs ånd er showet fyldt med dansk landbo-nostalgi, humor, dans og de populære sange fra de herlige film.
Efter en festlig eftermiddag, holder bussen klar til at køre os retur til vores opsamlingssteder.
Medvirkende på scenen er Revydirektør Jan Schou, Mona Britt Nykjær og et farverigt ensemble. Jørn Bonde er kapelmester.
Hjemkomst: 17:00-18:30
Er du vild med et godt grin og de danske revyer, har vi også bustur til Cirkusrevyen og den festlige Nykøbing Falster Revy.