Hotel Meran ligger tæt på torvet. Hotellet renoveres løbende, og bar og restaurant er nyindrettet, og fremtræder utroligt flot og hyggeligt. De angivne priser er for kør-selv ophold.
Ophold fra lørdag til lørdag.
Hotelbeskrivelse
Det finder du på hotellet
Hotel Meran ligger tæt på torvet. Hotellet renoveres løbende, og bar og restaurant er blevet nyindrettet, og fremtræder utroligt flot og hyggeligt.
Værelserne er enkle, alle med bad/toilet. Værtsparet Manuela og Rupert, som mange af vores danske gæster kender, sørger godt for gæsterne. Manuela taler dansk.
Restauranten byder på stor morgenbuffet. Hotellet bliver flittigt brugt af de lokale. Langrendsløjperne ligger tæt på hotellet.
Skibussen holder 250 meter fra hotellet.
Abtenau:
Abtenau er en charmerende by med hoteller, pensioner, cafeer, diskotek, restauranter, butikker samt et familievenligt skiområde. Der findes 2 skiområder i Abenau: Sonnleiten med pister der går direkte ned til centrum af byen, og det område er samtidig et af de bedste ”lær at stå på ski” områder i Alperne.
I udkanten af byen ligger skiområde Karkogel med Abtenauer Bergbahn med kombineret stole/kabinelift og flere pister. I Abtenau findes skiskole for alpin og langrendsløbere. Det er også muligt at benytte den gratis skibus fra Abtenau til Russbach, og her fra nyde det store skiområde Dachstein-West. Køreturen varer ca. 15 minutter.
I Dachstein-West findes 70 lifter og 140 km pister, snowboardpark, skiskole og børnehave til de mindste.