Skip to main content
Kom med til

TEST


Lidt om turen

Oplev ‘Nordens Venedig’ Stockholm, nyd den flotte sejltur i skærgården mellem Sverige og Finland med Siljaline– og se den smukke finske hovedstad Helsinki.

Antal dage: 4 dage
Hotel: Scandic Alvik og Siljaline kahyt på ”Promenade Class”

Pris pr. person Afrejsedata: Bestil
Pris fra 3.075,-
Søndag d. 03. september
Bestil her

Sådan er programmet

Aktiviteterne på de enkelte dage er planlagt på følgende måde:

1 dag:

Stockholm

Sveriges hovedstad er svenskernes stolthed, beliggende på 14 øer, og absolut en af Nordeuropas smukkeste byer. Vores rejse dertil går via Helsingør-Helsingborg og op gennem det smukke Sverige.
Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Stockholm, hvor vi skal bo den første nat. Hotellet er beliggende ved bredden af Sveriges tredjestørste sø, Mälaren, og tæt på Stockholms centrum.

Om aftenen spiser vi fælles middag på hotellet.

Tag evt. efterfølgende den korte tur med metro eller sporvogn ind til centrum og nyd aftenstemningen i Gamla Stan.


2 dag: 

Stockholm og sejlads

Morgenmad på hotellet. Derefter byrundtur i Stockholm, hvor vi bl.a. passerer Sergels Torv tegnet af Piet Hein, Stadshuset, Ridderholmskirken, Stockholms Slot, Rigsdagshuset, Operaen og meget mere. Vi slutter af med en gåtur i Gamla Stan, det spændende middelalderkvarter med hyggelige små gader, gyder og porte. Vi ser Stortorvet som dannede rammen om det ”Stockholmske blodbad”.
Tid på egen hånd.

Midt på eftermiddagen går vi ombord på en af Østersøens største færger, med gågade, butikker, cafeer, restauranter, kasino og badeland. Vi indlogeres i kahytter på ”Promenade Class” med bad og toilet, samt vindue mod gågaden. Kahytterne ligger på en af skibets øverste etager.

Nu er det tid til at nyde den fantastiske udsejling gennem den stockholmske skærgård – en flot oplevelse. Om aftenen er der musik og dans samt show i ”Atlantis Palace”.


3 dag:

Helsinki

Morgenmad i buffetrestauranten. Midt på formiddagen lægger vi til i hjertet af Helsinki – Finlands smukke hovedstad – og kører en byrundtur på ca. 2 timer, hvor vi skal passere de mange seværdigheder i byen. Vi passerer bl.a.: Den berømte Tempelpladsens kirke, Domkirken, Sibelius monumentet, markedshallerne, Esplanaden, Finlandiahuset, Det Olympiske stadion, Operahuset, Parlamentet og meget mere. Derefter er der tid på egen hånd, til at studere byen nærmere.
Helsinki er kendt for de mange design butikker og for Nordens største varehus – Stockmann.

Sidst på eftermiddagen går vi igen ombord, og sejler tilbage til Stockholm. Nu færdes vi hjemmevant på det store skib, og kan endnu engang nyde de mange tilbud.


4 dag:

Stockholms skærgård

Morgenmad i buffetrestauranten. Nu er det tid til at nyde indsejlingen til Stockholm – gennem den stockholmske skærgård som består af ca. 24.000 øer – og vi sejler ganske tæt forbi mange af øerne. En flot oplevelse. Efter ankomsten til Stockholm sætter vi kursen mod Danmark. Vi gør stop for pauser undervejs.

Hjemkomst kl. 19:00-22:10.

Alt det praktiske:

Det får du med i prisen:

  • 1 x overnatning i dobbeltværelse

  • 2 x overnatning i kahyt på ”Promenade Class”

  • 3 x morgenbuffet

  • 1 x middag (1. dag)

  • Byrundtur i Stockholm

  • Byrundtur i Helsinki

  • Kørsel i 4-stjernet turistbus

  • Rejseleder

Info om skibet:

  • 203 meter lang

  • 31,5 meter bredt

  • 12 dæk

  • 2850 passagerer

  • 6 restauranter

  • 7 barer

  • 6 butikker

  • Badeland

  • Musik & dans

  • Shows

  • Kasino

  • Taxfree butik

  • Legeland

Særlige tillæg:

  • Aftensmad på skibet: 695,-
    (2 x aftenbuffet inkl. drikkevarer)

  • Tillæg enekahyt/eneværelse: 570,-

  • Tillæg udvendig kahyt: 120,-

Bemærk:

  • Husk pas!

  • Ændringer i rækkefølgen af udflugter kan forekomme.

Bussen kører på følgende tidspunkter:

Tidspunkt: By:
kl. 05:40
Højby
kl. 05:50
Nykøbing Sj.
kl. 06:05
Vig
kl. 06:20
Asnæs
kl. 06:30
Fårevejle
kl. 06:40
Svinninge
kl. 07:00
Holbæk
kl. 07:30
Roskilde
kl. 08:15
København Sjælør St.
kl. 08:40
Nærum
kl. 09:00
Helsingør

Skal du med på turen?

Ønsker du at booke et sæde i bussen?
Klik på “Bestil her” og gå direkte til vores booking.